Nvidias logo
Artiklen indeholder reklame-links

NVIDIA er markedsleder inden for grafikkort og har i mange år været det foretrukne valg blandt gamere. I de senere år har AMD dog vundet indpas med modeller, der i stigende grad udfordrer NVIDIA på både pris og ydelse. Intel er også begyndt at røre på sig, men kun i den lave og mellemklasse.

Når du skal vælge det rigtige grafikkort, handler det først og fremmest om dine behov og dit budget. Der er ikke ét korrekt valg mellem NVIDIA, AMD og Intel – det afhænger af, hvad du prioriterer: pris, ydelse, software eller AI-teknologi.

I denne artikel dykker vi ned i fordele og ulemper ved NVIDIA-grafikkort, gennemgår nogle af de bedste modeller lige nu og forklarer, hvad teknologier som DLSS, Frame Generation og Ray Tracing betyder i praksis.

De bedste NVIDIA-grafikkort lige nu

NVIDIA tilbyder et bredt udvalg af grafikkort, der spænder fra prisvenlige modeller til rendyrkede flagskibe med ekstrem ydeevne. Men hvilket kort passer bedst til dig? Det afhænger af, hvad du spiller, hvilken opløsning du bruger, og hvor meget du er villig til at investere.

I det følgende har vi udvalgt tre af de mest relevante NVIDIA-grafikkort i 2025 – ét til budgetbevidste gamere, ét til dem, der vil have mest muligt for pengene, og ét til dig, der kun vil have det bedste af det bedste. Uanset om du spiller i 1080p eller 4K, er der et kort, der matcher dine behov.

Bedste overall: RTX 5070 TI

Fordele

✅ Fremragende performance ved 1440p
✅ God 4K performance
✅ DLSS-4
✅ Multiple Frame Generation
✅ Høj ydeevne med Ray Tracing
✅ 16GB VRAM

Ulemper

❌ Kun en smule stærkere end RTX4070 TI Super
❌ Kan formentlig ikke køre ultra indstillinger i alle spil ved 4K

Forhandlere:

Lidt mere om RTX 5070 TI
Et stærkt valg til dig, der ønsker høj ydeevne i 1440p og 4K – uden at betale for de absolut dyreste modeller. Med 16 GB VRAM er kortet godt rustet til både nuværende og kommende spil. Det er omkring 15 % langsommere end RTX 5080, men også cirka 3.000 kr. billigere. Det betyder, at du får rigtig meget ydelse for pengene. Du skal dog regne med at skrue lidt ned for detaljerne i de tungeste 4K-spil.

Pris: Ca. 6.800 kr.

Bedste budgetvenlige: RTX 5060 TI

Fordele

✅ DLSS-4
✅ Multiple Frame Generation
✅ Glimrende performance ved 1440p opløsning
✅ God Ray Tracing performance
✅ 16 GB VRAM

Ulemper

❌ Lidt dyr i forhold til ydeevne
❌ Ikke stærk nok til 4K-gaming

Forhandlere:

Lidt mere om RTX 5060 TI
Vil du have adgang til DLSS 4 og Frame Generation uden at sprænge budgettet, er dette et godt valg. Kortet har 16 GB VRAM og klarer sig fint i 1080p og 1440p – ikke mindst takket være NVIDIAs AI-teknologier, som forbedrer både FPS og visuel kvalitet. Til gaming i 4K er det dog ikke velegnet.

Pris: Ca. 3.500 kr.

Det ultimativt bedste: RTX 5090

Fordele

✅ Klart det bedste grafikkort på markedet
✅ Fremragende performance ved 4K
✅ 32GB VRAM
✅ DLSS-4
✅ Multiple Frame Generation
✅ Fremragende Ray Tracing perfomance, også ved 4K
✅ Effektivt kølesystem

Ulemper

❌ Ekstremt dyrt
❌ Kræver en meget stærk CPU for at undgå bottleneck

Forhandlere:

Lidt mere om RTX 5090
RTX 5090 er det stærkeste grafikkort på markedet lige nu. Med 32 GB VRAM og exceptionel ydeevne er det skabt til 4K-gaming med alle indstillinger skruet op. Det er overkill for de fleste, men ideelt til dig, der vil have det absolut bedste – og er villig til at betale for det.

Pris: Ca. 18.500 kr.

Hvorfor vælge et NVIDIA-grafikkort?

Mange vælger NVIDIA, fordi de forbinder brandet med kvalitet og stabilitet. Og der er noget om snakken: Når man ser på benchmarks, især i 4K-gaming, er det typisk NVIDIA-kort, der ligger i toppen – f.eks. RTX 5090, RTX 4090 og RTX 5080.

Disse kort er dog langt mere kraftfulde, end de fleste har brug for. Hvis du ikke spiller i 4K, vil et grafikkort som RTX 5070 TI dække langt de fleste behov. Men pointen er klar: NVIDIA har teknologisk forspring, og deres bedste kort er blandt de absolut stærkeste på markedet.

DLSS og Frame Generation

En af NVIDIAs største styrker er deres AI-teknologi, især DLSS og Frame Generation.

DLSS (Deep Learning Super Sampling) fungerer ved, at spillet renderes i lavere opløsning og derefter opskaleres med AI til at ligne fuld opløsning. Det giver højere FPS uden mærkbar tab af billedkvalitet – og kan gøre det muligt at spille 4K med et mid-end kort som RTX 5070.

Frame Generation er tilgængelig på RTX 40- og 50-serien og genererer kunstige billeder mellem de “rigtige” frames, hvilket øger FPS. Teknologien fungerer bedst i spil med langsomt eller jævnt tempo, da pludselige kamerabevægelser gør det svært for AI at forudsige næste frame.

Frame Gen kan give imponerende tal i din FPS-måler, men nogle oplever højere input lag og mindre smoothness i praksis – især i hurtige skydespil som Counter-Strike.

Ray Tracing

Ray Tracing giver mere realistiske skygger, refleksioner og belysning. NVIDIA klarer sig generelt bedre end AMD på dette område, men Ray Tracing kræver meget af grafikkortet. Derfor vælger mange gamere at slå det fra for at få bedre ydeevne.

Med et RTX 4090 eller 5090 kan du spille med Ray Tracing i 4K uden problemer. Har du derimod et kort i mellemklassen som RTX 5060 eller 5070, vil Ray Tracing typisk koste for mange FPS – især i 1440p og 4K.

Software og tilgængelighed

NVIDIA har bred understøttelse i spil og software, og mange titler er i dag bedst optimeret til NVIDIA-kort. Det betyder også, at teknologier som DLSS ofte er tilgængelige, hvor AMDs svar – FSR – ikke er implementeret endnu.

Softwaren er også en fordel: NVIDIA App, GeForce Experience og deres control panel opleves generelt som mere brugervenligt og stabilt end AMDs software. Det er ikke altafgørende, men det bidrager til en god brugeroplevelse.

Hvilket NVIDIA-grafikkort skal du vælge?

Hvis du er ude efter et grafikkort, der klarer sig godt i 1440p og 4K – og som er nogenlunde fremtidssikret – er RTX 5070 TI et oplagt valg. Med 16 GB VRAM er det væsentligt bedre rustet end den almindelige RTX 5070, som kun har 12 GB. Nyere spil kræver stadig mere VRAM, og derfor er 16 GB et godt udgangspunkt.

RTX 5080 er lidt hurtigere, men koster typisk 2.000–3.000 kr. mere – uden at tilbyde mere VRAM. Det gør den mindre attraktiv, da der er risiko for, at 16 GB VRAM vil være en begrænsning i 4K inden for få år.

Der er rygter om, at RTX 5080 Super med 24 GB VRAM lanceres i 2025. Hvis det sker, og prisen er fornuftig, vil det være et bedre valg for high-end brugere.

Er du på jagt efter det ypperste, er RTX 5090 den klare vinder med 32 GB VRAM og markedets højeste ydeevne – men det er kun relevant for dig, der spiller i 4K og vil have absolut topklasse.

Ulemper ved NVIDIA-grafikkort

NVIDIAs største svaghed er prisen. Du betaler typisk mere pr. frame sammenlignet med AMD, og flere af deres modeller har forholdsvis lidt VRAM i forhold til, hvad de koster.

I prisklassen 3.000–7.000 kr. får du ofte bedre “value for money” hos AMD – både når det gælder rå performance og mængden af VRAM. Særligt hvis du ikke bruger DLSS eller Frame Generation aktivt, er det værd at overveje et RX 9070 XT eller RX 9060 XT fra AMD, som kommer med FSR 4 og bedre performance pr. krone.

Konklusion: Er NVIDIA det rigtige valg for dig?

NVIDIA er fortsat førende, når det gælder AI-teknologier, ydeevne og software. Deres kort er særligt stærke i 1440p og 4K – og uovertrufne, hvis du vil spille med DLSS, Frame Generation og Ray Tracing.

Men det kommer med en pris. Du betaler ofte mere, og flere modeller har begrænset VRAM i forhold til prisen.

Derfor bør du vælge NVIDIA, hvis du:

  • spiller i 4K og vil udnytte DLSS og Frame Generation

  • har budgettet til det og prioriterer de nyeste teknologier

  • ønsker bredest mulig spilkompatibilitet og software-understøttelse

Er du derimod på jagt efter mest muligt ydelse og VRAM for pengene – særligt i mellemklassen – er AMD et oplagt alternativ.

I sidste ende handler det om, hvilke spil du spiller, hvilken opløsning du går efter, og hvor stort dit budget er.

Ofte stillede spørgsmål om NVIDIA-grafikkort

Hvad er forskellen på DLSS og FSR?
DLSS (Deep Learning Super Sampling) er NVIDIAs AI-baserede teknologi, der forbedrer billedkvalitet og performance ved at opskalere spilgrafik. FSR (FidelityFX Super Resolution) er AMDs svar, men fungerer typisk mindre effektivt – især i ældre versioner og på lavere-end hardware.

Hvilket NVIDIA-grafikkort er bedst til 4K gaming?
RTX 5090 er det bedste valg til 4K gaming uden kompromis. Det kan håndtere alle spil med højeste grafikindstillinger. RTX 5070 TI er et fornuftigt alternativ, hvis du vil spare penge og kan acceptere at bruge DLSS og Frame Generation for at nå stabile FPS.

Hvor meget VRAM har jeg brug for i 2025?
Til gaming i 1080p og 1440p er 12–16 GB VRAM stadig tilstrækkeligt. Spiller du i 4K eller bruger meget modding, bør du vælge et grafikkort med mindst 16–24 GB VRAM – gerne 32 GB, hvis du vil fremtidssikre.

Er RTX 5070 TI bedre end RTX 5080?
RTX 5080 er omkring 15 % hurtigere i rå performance, men har samme mængde VRAM (16 GB) og koster typisk flere tusinde kroner mere. Derfor vurderes RTX 5070 TI som bedre værdi for de fleste – især til 1440p og lettere 4K.

Hvilket grafikkort skal jeg vælge til 1080p gaming?
Til gaming i 1080p er RTX 5060 TI et rigtig godt valg, især fordi det understøtter DLSS 4 og Frame Generation. Det klarer de fleste spil flydende og giver adgang til NVIDIAs nyeste funktioner, selv på et mindre budget.

Kan jeg bruge Ray Tracing med et mid-end NVIDIA grafikkort?
Ja, men med begrænsninger. RTX 5060 og 5070 kan godt køre Ray Tracing i nogle spil, men det koster mange FPS. Hvis du vil bruge Ray Tracing i høj opløsning uden problemer, bør du kigge mod RTX 4090 eller 5090.

Thomas Boddum Bjerregaard

Denne artikel er skrevet af

Thomas Boddum Bjerregaard

Index
Scroll to Top