Indholdsfortegnelse
ToggleVores topvalg: De 10 bedste grafikkort til gaming i 2025
Det bedste grafikkort til gaming lige nu er uden tvivl Nvidias RTX 5090, men det er bestemt ikke alle, der har råd til det – eller endda behov for det. I artiklen her præsenterer vi dig for de 10 bedste grafikkort i efteråret 2025, baseret på performance, pris, value for money og features.
Vi rangerer altså ikke udelukkende på ren performance, men på en kombination af de faktorer, de fleste vælger grafikkort ud fra.
Vi hjælper dig også med at forstå de vigtigste specifikationer og features, som er afgørende for din gamingoplevelse, så du vælger det rigtige grafikkort for dig.
Værdi for pengene er således ikke i højsædet i denne guide, men hvis du er interesseret i at finde det bedste grafikkort inden for dit budget, kan du læse vores guide nedenfor, der går mere i dybden med værdi for pengene:
| # | Grafikkort | Bedst til | Prisniveau | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | AMD RX 9070 XT🔗 | Mest performance for pengene | 5.500–6.700 kr. | Gå til forhandler |
| 2 | Nvidia RTX 5070 Ti🔗 | Bedste NVIDIA-kort til prisen | 6.500–7.800 kr. | Gå til forhandler |
| 3 | Nvidia RTX 5060 Ti🔗 | Bedste mid-end Nvidia kort | 3.500–4.500 kr. | Gå til forhandler |
| 4 | AMD RX 9060 XT🔗 | Mest for pengene i mellemklassen | 2.600–3.500 kr. | Gå til forhandler |
| 5 | AMD RX 7800 XT🔗 | Stærk 1440p-performance | 3.700–4.000 kr. | Gå til forhandler |
| 6 | Nvidia RTX 5090🔗 | Det vildeste grafikkort i 2025 | 19.000–23.000 kr. | Gå til forhandler |
| 7 | Intel ARC B580🔗 | Bedste budgetvalg til 1080p | 2.200–2.800 kr. | Gå til forhandler |
| 8 | Nvidia RTX 5070🔗 | Stærkt 1440p grafikkort | 4.500–5.500 kr. | Gå til forhandler |
| 9 | AMD RX 7900 XTX🔗 | Stærkt 4K grafikkort med meget VRAM | 6.800–7.800 kr. | Gå til forhandler |
| 10 | Nvidia RTX 5080🔗 | Kraftfuldt – men svært at forsvare prisen | 8.500–12.000 kr. | Gå til forhandler |
1. AMD Radeon RX 9070 XT - Mest performance for pengene
Fordele
✅ Meget høj value for money
✅ Fantastisk performance i 1440p
✅ God performance i 4K
✅ Markante forbedringer fra tidligere AMD grafikkort
✅ Ny RDNA 4 arkitektur sikrer bedre Ray Tracing performance
✅ 16 GB VRAM
✅ 1.000 kroner billigere end RTX 5070 TI med cirka samme performance
✅ FSR 4
Ulemper
❌ Dårligere software end Nvidia
❌ Kan ikke køre max indstillinger i meget krævende spil i 4K
Forhandlere:
Derfor skal du vælge RX 9070 XT
Leder du efter den bedste balance mellem pris og ydeevne, er AMD RX 9070 XT et af de mest attraktive valg i 2025. Kortet leverer imponerende performance i både 1440p og 4K, og den nye RDNA 4-arkitektur betyder ikke bare flere FPS, men også en markant forbedret Ray Tracing-oplevelse sammenlignet med tidligere AMD-generationer.
Med 16 GB videohukommelse og den opdaterede FSR 4-teknologi klarer RX 9070 XT sig rigtig godt i moderne spil – især hvis du ikke er afhængig af Nvidias DLSS eller deres software-økosystem. Sammenlignet med RTX 5070 TI får du lignende ydeevne til en lavere pris, og det gør RX 9070 XT til et stærkt alternativ for dig, der prioriterer værdi højt.
2. Nvidia GeForce RTX 5070 TI - Bedste NVIDIA grafikkort til prisen
Derfor skal du vælge RTX 5070 TI
Vil du have adgang til NVIDIAs stærke feature-set og stadig holde prisen på et fornuftigt niveau, er RTX 5070 TI det oplagte valg. Det er ikke det kraftigste kort på markedet, men det leverer en stærk kombination af ydelse, DLSS 4 og Multiple Frame Generation, som især gør en forskel i spil med høj opløsning – særligt 4K.
Du får solid ydeevne og fremtidssikrede funktioner uden at skulle betale premium-prisen for RTX 5080, som koster omkring 3.000 kroner mere for kun 10–15 % ekstra performance i de fleste titler. For langt de fleste gamere giver 5070 TI derfor langt bedre mening.
Hvis du vil spille alt med maksimal Ray Tracing og uden kompromis, er RTX 5090 stadig det absolut stærkeste valg – men med en pris langt over 20.000 kroner er det mere en entusiastløsning end noget, der giver mening for almindelige gamere.
Derfor peger pilen på RTX 5070 TI, hvis du vil have god NVIDIA-performance, adgang til nyeste teknologier – og samtidig holde budgettet nede.
3. Nvidia RTX 5060 TI - Bedste mid-end Nvidia grafikkort
Derfor skal du vælge RTX 5060 TI
Spiller du nyere spil og vil have adgang til NVIDIAs nyeste teknologier, er RTX 5060 TI med 16 GB et solidt bud. DLSS 4 og Multiple Frame Generation løfter oplevelsen i 1440p, og med GDDR7-hukommelse og stærk Ray Tracing-understøttelse får du et kort, der også egner sig godt til opgaver som videoredigering og 3D-rendering.
Selvom kortet ikke er bygget til 4K-gaming, er det en stabil og fremtidssikret løsning i mellemklassen – især hvis du prioriterer NVIDIAs software-økosystem og regelmæssige driveropdateringer. Prisen er i den højere ende sammenlignet med konkurrerende kort, men det opvejes af teknologier og alsidighed.
Vigtigt: Gå efter 16 GB-udgaven – 8 GB-versionen har for lidt VRAM til mange moderne titler.
4. AMD Radeon RX 9060 XT - Mest for pengene i mellemklassen
Fordele
✅ Meget høj value for money
✅ God performance for pengene
✅ Markante forbedringer fra tidligere AMD grafikkort
✅ Ny RDNA 4 arkitektur sikrer bedre Ray Tracing performance
✅ 16 GB VRAM
Ulemper
❌ Har ikke DLSS-4 og Frame Generation
❌ Dårligere software support end Nvidia
❌ Stadig ikke helt så god Ray Tracing performance som Nvidia
❌ Egner sig ikke godt til 4K
Forhandlere:
Derfor skal du vælge RX 9060 XT
Er du ude efter maksimal ydeevne pr. krone og kan undvære NVIDIAs softwarefeatures, så er AMD RX 9060 XT et virkelig godt valg. Med 16 GB VRAM og den nyeste RDNA 4-arkitektur leverer kortet solid performance i 1440p – både i nye og ældre spil – og Ray Tracing er markant forbedret sammenlignet med tidligere AMD-generationer.
Kortet er ikke det rette valg til 4K-gaming, og AMD’s software er stadig ikke helt på niveau med NVIDIAs – men i forhold til prisen er det svært at finde et bedre alternativ i denne klasse. Du får fremtidssikret hardware, stærk spiloplevelse og god værdi.
Vigtigt: Gå efter 16 GB-udgaven – 8 GB-versionen har for lidt VRAM til mange moderne titler.
5. AMD Radeon RX 7800 XT - Stærkt 1440p grafikkort til lav pris
Fordele
✅ Høj værdi for pengene
✅ Fremragende performance ved 1440p
✅ 16GB VRAM
✅ Bedste ydeevne i denne prisklasse
✅ Kan køre de fleste spil fint i 4K
Ulemper
❌ Har endnu ikke FSR 4
❌ Du kan ikke køre højeste indstillinger i 4K
❌ Dårlig performance med Ray Tracing
Forhandlere:
Derfor skal du vælge RX 7800 XT
RX 7800 XT er et oplagt valg, hvis du vil have solid performance til en skarp pris. Kortet leveres med 16 GB VRAM og klarer 1440p-gaming med høje indstillinger uden problemer – og endda 4K i mange spil, hvis du er villig til at skrue lidt ned for detaljerne. Det er et af de bedste kort i sin prisklasse og giver rigtig god værdi for pengene.
Til gengæld må du undvære den nyeste FSR 4-teknologi, og Ray Tracing-performance halter stadig bagefter sammenlignet med NVIDIAs tilsvarende modeller. Det er heller ikke et kort, du vælger til 4K på ultra settings – men hvis dit fokus er stærk 1440p-ydeevne og masser af VRAM til en fair pris, er RX 7800 XT stadig et af de bedste bud på markedet.
6. Nvidia GeForce RTX 5090 - Det vildeste grafikkort på markedet
Fordele
✅ Klart det bedste grafikkort på markedet
✅ Fremragende performance ved 4K
✅ 32GB VRAM
✅ DLSS-4
✅ Multiple Frame Generation
✅ Fremragende Ray Tracing perfomance, også ved 4K
✅ Effektivt kølesystem
Ulemper
❌ Overkill for de fleste gamere
❌ Det dyreste grafikkort overhovedet
Forhandlere:
Derfor skal du vælge RTX 5090
Der er ingen tvivl: RTX 5090 er det mest kraftfulde grafikkort, du kan købe i 2025. Det leverer ekstrem ydeevne i 4K – selv med alle indstillinger på maks og Ray Tracing aktiveret. Med 32 GB GDDR7 VRAM, NVIDIAs nyeste Blackwell-arkitektur og features som DLSS 4, Multiple Frame Generation og avancerede AI-funktioner, sætter kortet en ny standard for, hvad der er muligt.
Alligevel har jeg valgt at placere det som nummer 6 på min top-10-liste. Hvorfor? Fordi det ganske enkelt er overkill for langt de fleste. Prisen ligger langt over, hvad almindelige gamere bør bruge på et grafikkort, og dets fulde potentiale udnyttes kun i meget krævende 4K-spil med alt aktiveret.
Hvis budgettet er ligegyldigt, og du kun vil have det absolut bedste uden kompromis, så er RTX 5090 det oplagte valg. Men for de fleste vil det give bedre mening at vælge et billigere kort, der stadig leverer fremragende performance til en lavere pris.
7. Intel ARC B580 - Bedste billige grafikkort til 1080p
Fordele
✅ 12 GB VRAM er meget til prisen
✅ Klarer sig bedst ved 1440p i denne prisklasse
✅ Performer glimrende ved 1080p
✅ Skarp pris på cirka 2.200 kr.
✅ XeSS opskaleringsteknologi
Ulemper
❌ Dårlig Ray Tracing performance
❌ Klarer sig dårligere end RTX 5060 i ren performance
Forhandlere:
Derfor skal du vælge ARC B580
Hvis du leder efter et billigt grafikkort med god fremtidssikring, er Intel ARC B580 værd at overveje. Til omkring 2.200 kr. får du hele 12 GB VRAM – noget, man sjældent ser i denne prisklasse. Ydelsen er lidt under RTX 5060, men du undgår de VRAM-flaskehalse, som mange Nvidia-kort rammer i nyere spil ved 1440p.
Kortet egner sig især godt til dig, der spiller open-world spil eller moderne titler med høj teksturbelastning. Her giver den ekstra VRAM en klar fordel og gør ARC B580 til et fornuftigt og langsigtet valg, hvis budgettet er begrænset.
8. Nvidia GeForce RTX 5070 - Stærkt grafikkort til 1440p
Derfor skal du vælge RTX 5070
RTX 5070 er et oplagt valg for langt de fleste gamere, der ønsker høj ydeevne i 1440p. Du får adgang til DLSS 4, Multiple Frame Generation og solid Ray Tracing-performance, hvilket sikrer en flydende og visuel stærk spiloplevelse – også i krævende titler. Kortet er mere end rigeligt til moderne gaming, og det placerer sig som et af de mest komplette valg i den øvre mellemklasse.
Ulempen? Den kommer især på VRAM-fronten. Med kun 12 GB videohukommelse halter det efter flere konkurrenter – særligt til prisen – og det kan give udfordringer i fremtiden i VRAM-tunge spil. Samtidig er kortet ikke det rette valg til seriøs 4K-gaming, hvor det kommer til kort, især med alle indstillinger skruet op.
Til 1440p og med NVIDIAs stærke softwarepakke er RTX 5070 dog stadig et rigtig godt bud for majoriteten af gamere.
9. AMD Radeon RX 7900 XTX - Stærkt 4K grafikkort med masser af VRAM
Fordele
✅ Fantastisk performance ved 1440p
✅ Fantastisk performance ved 4K
✅ 24GB VRAM
✅ Stadig et af de bedste grafikkort til 4K
Ulemper
❌ Har ikke FSR 4 og andre nye features
❌ Performer ikke så godt med Ray Tracing
❌ RX 9070 XT performer bedre til lavere pris
Forhandlere:
Derfor skal du vælge RX 7900 XTX
Selvom RX 7900 XTX ikke længere er AMD’s nyeste topmodel, er det stadig et af de stærkeste kort på markedet – især hvis du spiller i 4K og foretrækker ren GPU-ydelse frem for softwarefeatures. Med hele 24 GB VRAM er kortet godt rustet til fremtidige spil, og det leverer stadig imponerende performance i både 1440p og 4K uden brug af opskalering.
Du får dog ikke adgang til AMD’s nyeste teknologier som FSR 4 og frame generation, da disse ikke understøttes på denne model. Derfor er RX 7900 XTX mest relevant for dig, der vægter høj VRAM og solid native-ydeevne højest. Finder du det til nedsat pris eller på restlager, er det et stærkt køb med lang holdbarhed.
10. Nvidia GeForce RTX 5080 - Kraftfuldt, men svært at forsvare prisen
Fordele
✅ Fantastisk performance ved 1440p
✅ Glimrende performance ved 4K
✅ DLSS-4
✅ Multiple Frame Generation
✅ Glimrende Ray Tracing perfomance
Ulemper
❌ Overstiger manges budget
❌ Fylder meget i kabinettet
❌ 16 GB VRAM er for lidt til prisen
❌ Kun 10-15% hurtigere end 5070 TI
❌ Ca. 3.000 kr. dyrere end 5070 TI
Forhandlere:
Derfor skal du vælge RTX 5080
RTX 5080 leverer topklasse performance i både 1440p og 4K. Du får adgang til alle NVIDIAs nyeste teknologier – DLSS 4, Multiple Frame Generation og fremragende Ray Tracing-ydelse. Det er et kort, der uden problemer klarer selv de mest krævende spil med høje indstillinger.
Men selvom ydelsen er høj, er prisen det også. Kortet er kun 10–15 % hurtigere end RTX 5070 TI, men koster omkring 3.000 kr. mere – og det gør det svært at retfærdiggøre for de fleste. Med 16 GB VRAM får du heller ikke meget ekstra fremtidssikring for pengene, og kortets fysiske størrelse kan give pladsproblemer i mindre kabinetter.
Alt i alt er RTX 5080 et virkelig godt grafikkort – bare ikke til prisen. Hvis du vil have mest muligt ud af dit budget, findes der bedre og mere balancerede alternativer.
Min anbefaling er at vælge RX 9070 XT eller RTX 5070 TI i stedet. Det vil spare dig 3.000-4.000 kr., og forskellen er ikke ret stor.
Hvis du vil være sikker på at kunne køre alt i 4K, skal du se, om du kan finde et brugt RTX 4090 – eller hvis budgettet ikke er en hindring, kan du købe et nyt RTX 5090.
Hvilket grafikkort skal jeg vælge?
At vælge det rigtige grafikkort handler i høj grad om at kende sine behov. For mange vil et RTX 5090 fx være overkill, da de måske ikke spiller i 4K eller bruger ray tracing. For andre, der ønsker det bedste af det bedste, kan RTX 5090 være det rigtige valg.
Før du beslutter dig, er der nogle spørgsmål, du bør stille dig selv for at finde det rigtige grafikkort:
- Hvad er dit budget? Ud fra dit budget kan du finde den bedste løsning ved at læse vores guide, der opdeler grafikkort efter prisintervaller.
- Hvilken opløsning spiller du i? Jo højere opløsning, jo stærkere grafikkort har du brug for.
- Hvilke spil spiller du? Kravene varierer meget. Krævende spil som Cyberpunk 2077 og Flight Simulator kræver betydeligt mere end fx Fortnite.
- Hvordan er de øvrige komponenter i din PC? Sørg for, at din CPU ikke er en bottleneck for dit grafikkort.
- Hvad er vigtigt for dig? Fokuser på de features, der betyder mest for din gaming, som høje FPS, Ray Tracing eller AI-opskalering.
For en mere detaljeret guide til valg af grafikkort, læs vores artikel:
Sådan vælger du det rigtige grafikkort for dig
Hvad er det bedste grafikkort i 2025?
Hvis vi kigger på ren ydeevne, er der slet ingen tvivl om, at RTX4090 er det bedste grafikkort. Denne GPU opnår klart det højeste antal FPS i alle spil og er helt outstanding i 4K-gaming, selv i meget krævende spil. Det er et fantastisk grafikkort, og hvis du ønsker det bedste af det bedste, er der ingen tvivl om, at det er grafikkortet for dig.
RTX4090 er dog også med afstand det dyreste grafikkort på markedet med en gennemsnitspris på omkring 17.000 kroner. For de fleste gamere er dette grafikkort da også overkill.
Først og fremmest skal man spille 4K, før det giver mening at overveje RTX4090. Det giver også kun mening, hvis man spiller forholdsvis krævende spil eller bruger kortet til grafikbehandling, videoredigering eller andet tungt arbejde.
Grafikkortet performer fantastisk med Ray Tracing, ligesom det kommer med nye teknologier som DLSS-3 og Frame Generation.
Ønsker du det bedste grafikkort, er det RTX4090, men hvis du ønsker det bedste Nvidia grafikkort til prisen, vil vi anbefale dig at kigge nærmere på Nvidia’s RTX4070 Super eller RTX4070 TI Super. Sidstnævnte er lidt dyrere, men kommer med 16GB VRAM i stedet for 12GB VRAM.
Er du lidt ligeglad med Ray Tracing, og kan du godt leve uden DLSS, så er der mange rigtig stærke AMD grafikkort, som leverer fantastisk performance til noget mere spiselige priser end Nvidia.
Det kunne fx være deres RX7800XT eller RX7900 GRE, som begge ligger til en pris på under 5.000 kroner, men som begge er superstærke til især gaming ved 1440p opløsning. Begge kort kan også køre 4K forholdsvis godt.
Leder du efter et billigere grafikkort?
Som nævnt indledningsvis fokuserer denne guide på de bedste grafikkort i 2025, og det er ofte sådan, at de bedste grafikkort også er de dyreste. Derfor vil mange af de grafikkort, vi fremhæver i artiklen her, måske også være for dyre til dit budget, og det forstår vi godt!
Såfremt du leder efter et billigere grafikkort, vil vi anbefale, at du læser vores to guides nedenfor.
Den første fokuserer på, hvilke grafikkort du får mest for pengene ved og indeholder en komplet gennemgang af de bedste grafikkort inden for forskellige budgetintervaller.
Læs den her: Bedste grafikkort til prisen 2025
Den anden er en kort guide til de bedste billige grafikkort lige nu, hvor fokus er på, at du får mest kvalitet for pengene. Vi tager udgangspunkt i grafikkort, der koster under 3.000 kroner.
Læs den her: Bedste billige grafikkort
Vi håber, du finder artiklerne hjælpsomme, og at du finder det rigtige grafikkort for dig.
Tilbud på grafikkort
En anden måde at spare penge på uden at gå på kompromis kan være at købe et high-end grafikkort på tilbud. Særligt på Black Friday og Cyber Monday er der som regel lidt at spare på grafikkort. Det er dog ikke lige så meget som på mange andre produkter, og du skal ikke forvente at kunne spare meget mere end 5-10%.
Vi anbefaler heller ikke at købe et brugt grafikkort på DBA eller Marketplace, da det er umuligt at vide, hvilken stand grafikkortet er i.
Hvis du ønsker at købe et billigt grafikkort, kan det være en god idé at vente til Nvidia eller AMD udgiver en ny serie af grafikkort, da det ofte medfører et naturligt fald i priserne på den foregående serie.
Nvidia forventes at udkomme med deres 50-serie i første kvartal af 2025, og det forventes, at det vil afføde et fald i priser på deres RT40-serie. Så hvis du fx gerne vil have et RTX4080 Super til en lidt billigere pris, kan du overveje at vente, til de udkommer med deres nye serie.
Hvad gør et grafikkort godt?
Når du vurderer et grafikkort, er der visse nøglespecifikationer, der afgør, om det er stærkt eller ej:
GPU (Graphics Processing Unit): GPU’en udfører det grafiske arbejde. Jo nyere og kraftigere GPU (som Nvidia’s RTX 40-serie eller AMD’s RX 7000-serie), desto bedre ydeevne, især ved høj opløsning og med avancerede effekter som Ray Tracing.
VRAM: Grafikkortets hukommelse, hvor grafiske data som teksturer opbevares under gameplay. 8 GB VRAM er nok til 1080p, men til 1440p og 4K anbefales mindst 12 GB VRAM for at undgå hakken.
Strømbudget (TDP – Thermal Design Power): TDP angiver, hvor meget strøm grafikkortet bruger og hvor meget varme det genererer. Højere TDP betyder bedre ydeevne, men kræver også en stærkere strømforsyning og god køling.
Clockhastighed: Bestemmer, hvor hurtigt GPU’en kan udføre opgaver. Højere clockhastighed kan betyde bedre ydeevne, men det afhænger også af kølingen og arkitekturen.
Ray Tracing og AI-teknologier: Moderne grafikkort, især Nvidia’s RTX-serie, har dedikerede kerner til ray tracing og AI-baseret opskalering (DLSS). Det giver mere realistiske grafiske effekter og højere billedhastigheder uden at gå på kompromis med ydeevnen.
Formfaktor og køling: Grafikkortets størrelse og kølesystem skal passe i din PC og sørge for, at kortet ikke overopheder.
Disse specifikationer er afgørende i forhold til, om et grafikkort er stærkt nok til de spil og opløsninger, du ønsker at spille i. Det er vigtigt at finde den rette balance mellem pris og ydeevne for at få den bedste gamingoplevelse.
Hvad er Ray Tracing?
Ray Tracing er en grafikrenderingsteknologi, der simulerer lys på en meget realistisk måde, hvilket giver bedre refleksioner, skygger og belysning. Nvidia har været førende på dette område med deres RTX-serie, som er optimeret til Ray Tracing.
AMD understøtter også Ray Tracing, men deres kort performer ikke nær så godt som Nvidias ved aktivering af Ray Tracing.
Selvom mange spil endnu ikke understøtter Ray Tracing, er det en teknologi, der vinder frem. Hvis du ønsker det mest fremtidssikrede valg og den bedste Ray Tracing ydeevne, bør du vælge et Nvidia RT-40 serie grafikkort.
Hvad er DLSS og Frame Generation?
DLSS (Deep Learning Super Sampling) er en AI-drevet teknologi fra Nvidia, der forbedrer spillets ydeevne ved at opskalere billeder fra en lavere opløsning til en højere. DLSS kombinerer opskalering med frame generation, hvilket øger billedhastigheden ved at tilføje ekstra billeder mellem de originale.
Frame Generation gør spil mere flydende og responsivt, hvilket især er mærkbart i krævende spil ved høje opløsninger. Nvidia’s RTX 40-serie er designet til at håndtere DLSS effektivt, og det giver en stor fordel i forhold til AMD, især når det kommer til moderne spil med avancerede grafiske krav.
Hvorfor er mængden af VRAM vigtig?
VRAM (Video Random Access Memory) er afgørende for, at grafikkortet kan håndtere de mange data, der kræves for at gengive grafik i moderne spil. For lidt VRAM kan resultere i forsinkelse, hakkende gameplay og lavere visuel kvalitet, da grafikkortet ikke har tilstrækkelig kapacitet til at gemme textures og andre vigtige grafiske data.
Ved 1080p gaming bør man have mindst 8GB VRAM, 12GB for 1440p og 16GB for 4K for at sikre en optimal spiloplevelse. Det anbefales dog at vælge et grafikkort med mindst 12GB VRAM for at fremtidssikre mod mere krævende spil.
Højere texture-opløsninger og avancerede teknikker som ray tracing øger efterspørgslen efter VRAM, hvilket betyder, at ældre grafikkort med mindre VRAM kan have svært ved at følge med nye spil og deres visuelle krav. Dette gør det endnu vigtigere at sikre, at dit grafikkort har tilstrækkelig VRAM til at håndtere moderne spil uden at opleve en negativ påvirkning af ydeevne.
Ønsker du mere viden?
Hvis du søger mere viden forud for dit køb af nyt grafikkort, vil vi anbefale dig at læse nogle af vores andre guides. Du finder dem nedenfor:
AMD eller Nvidia: Hvem laver de bedste grafikkort?
Bedste grafikkort til prisen 2025
Sådan vælger du det rigtige grafikkort
Bedste grafikkort til Fortnite
Hvordan fungerer et grafikkort?
Komplet guide til Nvidia grafikkort
