Artiklen indeholder reklame-links

Hvis du savner bedre performance, når du spiller Fortnite, eller du ønsker at kunne spille på højeste grafikindstillinger, kan det være en god idé at opgradere dit grafikkort. Selvom Fortnite ikke er det mest krævende spil, er det et spil, der oftest afgøres af marginaler, og her kan milisekunder betyde meget. Derfor er det også sandsynligt, at dit eget niveau vil blive højere, hvis du opgraderer til et bedre setup.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du samtidig sikrer dig, at du har en fornuftig CPU (processor), og at du har nok RAM. Men grafikkortet er et af de steder, du kan sætte ind, hvis du ønsker en bedre spiloplevelse.

Hvis du kun skal spille Fortnite, er der ingen grund til at købe det allerdyreste grafikkort. Du kan sagtens spille spillet på højeste indstillinger og få høje FPS med en mid-range GPU. 

Når det er sagt, skal du gøre dig nogle overvejelser. Det kunne fx være:

  • Skal du kun spille Fortnite, eller skal du også spille andre, mere krævende spil?
  • Hvad er dit budget?
  • Hvilken opløsning spiller du i? Hvis du spiller i 2K eller 4K, skal du investere lidt mere
  • Er din CPU stærk nok til det grafikkort, du gerne vil købe? Brug følgende værktøj: https://pc-builds.com/bottleneck-calculator/
  • Er din strømforsyning stærk nok til det grafikkort, du ønsker?

Det afhænger altså af forskellige faktorer, hvad for et grafikkort du skal vælge. 

Men nogle af de grafikkort, vi anbefaler til Fortnite, er følgende:

  • Nvidia GeForce RTX 4060 
  • AMD RX 7700 XT
  • Nvidia GeForce RTX 5070
  • Nvidia GeForce RTX 5080

Til dig, der kun spiller Fortnite: Nvidia GeForce RTX4060

Nvidia RTX4060 grafikkort

Fordele

✅ DLSS-3
✅ Frame Generation
✅ God performance med Ray Tracing
✅ Forholdsvis lavt strømforbrug
✅ Klarer sig godt ved 1080p

Ulemper

❌ Høj pris ift. ydeevne
❌ Kun 8GB VRAM
❌ Svag ved højere opløsning end 1080p

Forhandlere:

Hvorfor vælge dette grafikkort til Fortnite?

Nvidia GeForce RTX 4060 er et af de billigste grafikkort lige nu og kan erhverves for omkring 3.000 kroner. Det er perfekt til dig, der kun spiller Fortnite og ikke skal bruge din computer til mere krævende spil.

Du kan sagtens spille spil som League of Legends, CS, Warzone osv. med dette grafikkort. Vær dog opmærksom på, at grafikkortet kun kommer med 8 GB VRAM, og at det fungerer bedst med en skærm, der kører 1920×1080 opløsning. Hvis du har en skærm, der kører højere opløsning, anbefaler vi et stærkere grafikkort med mere VRAM. 

Et godt valg til prisen: AMD RX 7700 XT

rx7700 xt grafikkort

Fordele

✅ Fremragende ydeevne ved 1080p
✅ Glimrende ydeevne ved 1440p
✅ 12GB VRAM

Ulemper

❌ Kun cirka 700 kroner billigere end RX7800XT, som er bedre
❌ Højt strømforbrug
❌ Har ikke DLSS-3 og Frame Generation
❌ Dårlig Ray Tracing performance

Forhandlere:

Hvorfor vælge dette grafikkort til Fortnite?

AMD’s RX 7800 XT er et godt grafikkort, som kommer med 12GB VRAM og god ydeevne, selv ved 1440p. Grafikkortet er perfekt til dig, der spiller Fortnite, uanset om du spiller almindelig opløsning (1080p), eller om du spiller QHD (1440p). 

Du kan også spille andre forholdsvis krævende spil som Call of Duty, Battlefield og lignende med RX 7800 XT. Det er et godt valg til prisen, men du skal være opmærksom på, at AMD ikke helt kan leve op til Nvidia på alle parametre. Fx kommer dette grafikkort ikke med Frame Generation eller DLSS, og det performer ikke vildt godt med Ray Tracing.

Softwaren til AMD grafikkort er heller ikke nær så god som Nvidias, men grafikkort i sig selv leverer rigtig god ydeevne til prisen.

Til dig, der også spiller mere krævende spil: Nvidia GeForce RTX 5070

Fordele

✅ Fremragende performance ved 1440p
✅ DLSS-4
✅ Multiple Frame Generation
✅ Høj ydeevne med Ray Tracing
✅ Mere end rigeligt for langt de fleste gamere

Ulemper

❌ Kun 12 GB VRAM
❌ Anbefales ikke til 4K-gaming
❌ Lige i underkanten til 4K-gaming

Forhandlere:

Hvorfor vælge dette grafikkort til Fortnite?

Nvidia GeForce RTX 5070 er et rigtig stærkt grafikkort, som egentlig er overkill, hvis du kun spiller Fortnite. Til gengæld vil du kunne skrue helt op for alle indstillinger og spille på så høj opløsning, som din skærm kan trække, uanset om du har en 4K skærm.

Dette grafikkort kan trække selv de mest krævende spil, men hvis du skal spille 4K i spil som Cyberpunk, Alan Wake 2, Microsoft Flight Simulator eller andre meget krævende spil, bør du vælge et RTX 5080 i stedet.

RTX 5070 er et fantastisk valg til prisen, men det er kun det værd, hvis du også spiller andet end Fortnite. Ellers er det overkill.

Til dig, der vil have det bedste: Nvidia GeForce RTX 5080

Fordele

✅ Fantastisk performance ved 1440p
✅ Glimrende performance ved 4K
✅ 16GB VRAM
✅ DLSS-4
✅ Multiple Frame Generation
✅ Glimrende Ray Tracing perfomance
✅ Lavt støjniveau

Ulemper

❌ Overstiger manges budget
❌ Fylder meget i kabinettet
❌ Ikke meget bedre end RTX4080 Super

Forhandlere:

Nvidia GeForce RTX 5080 er uden tvivl et kæmpe overkill til Fortnite. Jeg har kun taget det med på listen her, fordi det er et fantastisk grafikkort, og hvis du har en 4K-skærm og spiller andre, mere krævende spil end Fortnite, er det min klare anbefaling.

Hvis du kun spiller Fortnite og leder efter det perfekte grafikkort til det, skal du ikke vælge dette grafikkort. Det er meget dyrt, og selvom du uden tvivl vil få fantastisk performance i Fortnite med grafikkortet, kan du opnå det samme med et billigere grafikkort.

Du skal altså kun vælge RTX 5080, hvis du spiller krævende spil i 4K opløsning.

Hvad er Fortnites officielle krav til grafikkort?

Fortnite’s officielle minimumskrav til system er:

Operativsystem: Windows 7/8/10 64-bit, Mac OSX Sierra
Processor: Corei3 2.4GHz processor
Grafikkort: Intel HD 4000
RAM: 4GB

Ovenstående skal tages med et gran salt, og du skal virkelig lægge mærke til ordet minimumskrav. Ovenstående vil give dig elendig performance, og du skal spille på laveste settings, hvis det skal kunne køre.

Et mere realistisk minimumskrav til den seriøse gamer ville se ud som nedenstående:

Operativsystem: Windows 10/11
Processor: AMD Ryzen 5 5600
Grafikkort: Nvidia RTX3060
RAM: 16GB

Hvor meget betyder et godt grafikkort i Fortnite?

Et godt grafikkort betyder rigtig meget i alle spil, og her er Fortnite ingen undtagelse. Selvom det ikke er det mest grafisk krævende spil, kan der være stor forskel på spillet udseende alt efter indstillinger. Jo mere du kan skrue op for indstillingerne uden at miste FPS, jo bedre vil din oplevelse være.

Du vil kunne loade textures på længere afstand og vil kunne se modspillere, der er længere væk. Derudover kan den bedre grafik give dig nogle fordele i selve spillet – fx vil du på længere afstand kunne se shield, våben, shockwaves eller andet mere tydeligt, så du ikke er i tvivl om objektet.

FPS er selvfølgelig den mest åbenlyse årsag til, at det er vigtigt med et ordentligt grafikkort. Men her spiller din CPU også en stor rolle, så det er vigtigt, at du sikrer dig, du har en ordentlig en af slagsen.

Hvilken opløsning spiller du i?

Hvis du spiller i 1080p, vil et mid-range kort som en RTX3060 eller RTX4060 være mere end rigeligt. Skal du op at spille 2K, vil jeg anbefale et RTX4070.
Er du 4K-gamer, kan det også være fint med en 4070’er, men jeg vil anbefale dig at gå op i et RTX4080 Super. Det fungerer fantastisk til 4K.

Sørg for en god internetforbindelse

Noget af det allervigtigste i Fortnite er, at du har en ordentlig internetforbindelse. Har du en meget høj ping, vil du have en væsentlig ulempe i dine fights, og det kan være forskellen mellem liv og død. 

Så sørg for, at du har en hurtig forbindelse, og at din PC er forbundet til routeren med et ethernet-kabel. Wi-fi holder simpelthen ikke.

Stadig i tvivl om, hvilket grafikkort du skal vælge til Fortnite?

Hvis du efter at have læst ovenstående stadig er i tvivl om, hvilket grafikkort du skal vælge, så fortvivl ej. Det kan være en stor beslutning at vælge nyt grafikkort, og som vi også skrev i starten af artiklen, kommer valget an på mange faktorer.

Hvis du spiller andre spil end Fortnite, skal du naturligvis også tænke over, hvordan grafikkortet håndterer de andre spil, du spiller.

Hvis du ønsker en mere udførlig, detaljeret guide til, hvordan du vælger det rigtige grafikkort, så vil jeg råde dig til at læse nedenstående artikel, hvor vi går mere i dybden:

Sådan vælger du det rette grafikkort

Thomas Boddum Bjerregaard

Denne artikel er skrevet af

Thomas Boddum Bjerregaard

Index
Scroll to Top